Der findes god ledelse, og der findes dårlig ledelse. Og så findes der ikke-ledelse, som er en særlig afart af dårlig ledelse.

Almindeligvis mener jeg ikke, at der er så meget læring i de dårlige cases, men med hensyn til ikke-ledelse kan det være hensigtsmæssigt at spotte tegn, indikationer og signaler så tidligt som muligt.

Det er et interessant spørgsmål, om man kan måle ledelseskvaliteten igennem de følelser, som ledelses-forholdene skaber på arbejdspladsen. Hvordan mon ledelsesforholdene kan karakteriseres, hvis der primært er positive følelser, eller hvis der primært er negative?

God ledelse. Dårlig ledelse og ikke-ledelse skaber forskellige følelser i os. Det er ikke overraskende, at den gode ledelse skaber glæde, lyst, overskud, energi, smil, engagement og tusindevis af andre positive stemningsbilleder. Når vi udsættes for dårlig ledelse opstår vrede, irritation, oprørstrang, afsky, had, uretfærdighed og lignende stærke negative emotionelle tilstande. Og med ikke-ledelse følger: frustration, usikkerhed, apati, afmagt, handlingslammelse, påpasselighed, forsigtighed, håbløshed, tvivl, bekymring og lignende passiverende følelser.

De stærkt positive følelser skaber konstruktiv energi og handlekraft. De negative følelser skaber så at sige også handlekraft, men handlekraft i betydningen; kamp. Aktion fører i begge tilfælde til reaktion.

Omvendt med ikke-ledelse, hvor uløste problem- stillinger hober sig op og organisationen mest kan beskrives som værende i dvale.

Organisationer præget af ikke-ledelse er organisationer, som præges af ikke-handlinger. Handlingsudygtige eller uhandlingsdygtige organisationer, som er årsagen til et internt arbejdsklima, som er en hel del mere problematisk end de gement dårligt ledede arbejdspladser, fordi de manglende handlinger skaber indestængt energi og indestængte følelser.

Ikke-ledelse er desværre en udbredt disciplin, som vi sammen bør bekæmpe. Når vi konstaterer et tilfælde af ikke-ledelse, bør vi gøre anskrig på samme vis, som man i forsikringssager skal gøre anskrig i forbindelse med ran eller tyveri. Ikke-ledelse foregår der, hvor tingene får lov til »at-stå-til«. Hvor nødvendige beslutninger ikke bliver truffet. Hvor alting sættes på pause eller i udvalg.Hvor kompromiser alene tjener til at bevare den gode stemning. Ikke-ledelse sker der, hvor lederen er utydelig og taler med flere tunger.

Ikke-ledelse styrer uden mål og derfor også uden målopfølgning og uden anerkendelse af gode præstationer. Ikke-ledere har ingen faste holdepunkter, en vag strategi og et usikkert ledelsesgrundlag. Når ikke-ledelse gør sig gældende er det vanskeligt at forudsige, hvad fremtiden bringer, hvilken retning tingene skal gå i og hvad der skal ske på kort sigt. Ikke-ledelse bygger på konfliktskyheden og en misforstået opfattelse af at gøre alle glade, hvorved ingen bliver glade.

I ikke-ledede organisationer kan der være stor travlhed. Arbejdsmængden og arbejdspresset er ofte enormt, hvilket skyldes, at boldene sjældent sparkes i mål eller ud af banen. Forvirringsniveauet er ofte højt, fordi medarbejdere og chefer på flere niveauer hver for sig kan hype hver sine kæpheste, hvilket betyder, at der er mange flere end de nødvendige bolde på banen. Arbejdsgangene bliver vildt komplicerede og internt fokuserede. Man forholder sig taktisk til det interne magtspil, og man holder mere øje med interne processer og interne anliggender end kampen på markedet.

Ledelse er meget mere end blot…

Læs hele artiklen om “Følelsen af god ledelse, dårlig ledelse og ikke-ledelse” her: https://www.berlingske.dk/karriere/foelelsen-af-god-ledelse-daarlig-ledelse-og-ikke-ledelse

0 svar

Skriv en kommentar

Vil du være med i debatten?
Skriv gerne en kommentar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *