Som leder er man aldrig færdiguddannet, og det skal tænkes med, når en lederuddannelse specielt for ingeniører skal sættes sammen. Det er Ingeniørens Lederpanel fuldstændig enige om.

Hvordan skal en uddannelse strikkes sammen, hvis den skal gøre ingeniører til velkvalificerede ledere? Hvad skal der fokuseres på, og hvilken form skal uddannelsen have?

Sådan lød udfordringen, da Ingeniøren samlede medlemmerne af sit Lederpanel og bad dem komme med et bud på ‘den perfekte lederuddannelse for ingeniører’.

Medlemmerne af Lederpanelet har alle et lederjob, men de repræsenterer forskellige brancher, forskellige niveauer i organisationernes hierarki og kommer fra de fleste egne af landet. Nogle arbejder i det offentlige, andre i det private. Der er erfarne og unge ledere; kvinder og mænd. De ser kort sagt lederrollen fra mange forskellige synsvinkler.

Et livslangt projekt

Men én ting kunne de alle blive enige om: En lederuddannelse er først og fremmest et livslangt projekt, for verden forandrer sig, og derfor er lederen også nødt til at være i stadig forandring.

Det illustrerer Lars Ostenfeld Riemann, markedsdirektør for Byggeri og Design i Rambøll med udgangspunkt i sin egen arbejdsplads:

»Enhver virksomhed forandrer sig og er i stadig udvikling. For 20 år siden var en god leder i Rambøll den dygtigste ingeniør, som skulle instruere og vejlede sine medarbejdere. Ti år senere skulle han være udadvendt og kundeorienteret, og i dag er den dygtige leder kendetegnet ved at være empatisk og forandringsparat,« siger Lars Ostenfeld Riemann.
Test før optagelse

Første bud for ‘den perfekte lederuddannelse for ingeniører’ er altså, at den aldrig udsteder det endegyldige diplom. Det er umuligt at kalde sig for færdiguddannet leder.

Når det handler om, hvem den fiktive ‘perfekte lederuddannelse for ingeniører’ henvender sig til, deler vandene sig. Johan Fegar, Projektleder hos Babcock & Wilcox Vølund A/S, mener, at en lederuddannelse også kan fungere som en art afklaringsforløb, inden man for alvor vælger ledervejen:

»Jeg har været på et par kurser, hvor mange af dem, der var med, netop brugte det på den måde. Har man planer om at blive leder, skal man finde ud af, om man egner sig til det,« siger han.

Lars Ostenfeld Riemann går ind for on-the-job-training, fordi det er i den virkelige verden, man har mulighed for at afprøve alt det nye og dermed se, om det virker. Derfor mener han, at en lederuddannelse er for folk, der allerede er ledere:

»Den bedste måde at lære på er gennem sit job, og derfor skal det være et optagelseskriterium, at man har et lederjob,« siger han.

Bjørn Strømboe Petersen, der er konsulent i ledelsesrådgivning hos konsulenthuset Implement Consulting Group, har en supplerende idé til et optagelseskriterium:

»Det ville være godt at lave en test af ansøgerne til sådan en uddannelse. Sæt dem til at løse en konkret opgave eller et projekt for at sikre det rette niveau – og den rette indsstilling blandt deltagerne på uddannelsen,« siger han.

Medfødte evner og selvindsigt

Men måske er det ikke engang nok, at man er udnævnt til leder. Skal det være ‘den perfekte lederuddannelse for ingeniører’, vil to års erfaring med personaleledelse være relevant, mener Thomas Sandholdt, administrerende direktør i Medotech:

»På den måde sikrer vi, at folk har været igennem en kvalificerende proces,« siger han – og stiller det drilske spørgsmål, om ledelse overhovedet er noget, man kan lære.

»Grundlæggende tror jeg ikke på, at man kan lære at lede. Man kan lære at bruge nogle håndfaste værktøjer, men der er grundlæggende personlige egenskaber, som man enten har eller ikke har,« siger han.

Johan Fegar understreger, at succesen som leder ikke alene er afhængig af, om man har de særlige – eller de rette – personlige egenskaber:

»Der er masser af ledere, som har succes uden at være empatiske. Der findes jo også psykopatiske ledere, som klarer sig udmærket. Hvis man vil være leder, kræver det, at man har interesse i at stikke snuden frem, og at man har lyst til ledelse,« siger Johan Fegar.

Det er også vigtigt at opnå selvindsigt, mener Niels Thygesen, teknisk direktør i Furesø Kommune:

»Man skal kende sine egne naturlige præferencer; hvilken rolle man helst indtager. Er man den, der tager notater, er man empatisk, eller er man den, der sprøjter ideer ud.«

Når man opnår selvindsigt, er der større chance for at bedrive god ledelse, mener Johan Fegar:

»Hvis en leder er bevidst om, at han ikke er dygtig til at kommunikere, kan han gøre en aktiv indsats for at lære det eller sørge for, at budskaberne kommer ud på anden vis. På den måde kan han blive en endnu bedre leder ved at kende sig selv,« siger han.

Globaliseringen stiller særlige krav til ledelse…

Læs hele artiklen om “Den perfekte lederuddannelse er en” her: https://ing.dk/artikel/den-perfekte-lederuddannelse-er-en-109159